Besøg vores webshop

fredag den 18. marts 2016

Foråret er på vej

Solen skinner - og foråret er på vej. Det betyder at flere mennesker bevæger sig udenfor, og det betyder også at Vildmænds sæson 2016 starter. 

Vi har samlet et hav af oplevelser, til lands, til vands og i luften. Foruden vores turkasser, der indeholdee udstyr og proviant - leveret og afhentet direkte på de ønskede shelterpladser. 

Vi glæder os til at se jer i naturen


mandag den 26. oktober 2015

Byg & Tyg

I weekenden rykkede vi i skoven - ned til vores dejlige Vildmandssted ved Haderslev Fjord, for at bygge  lejr, afprøve nye projekter, teste madopskrifter og nyde naturen


Grejet fra vores lager blev pakket ned - og så var vi klar til at bevæge os, imod en weekend i naturen. 
Gryder, økser, mad og en enkelt portvin blev pakket i vognen - og så trillede vi afsted mod lejren, i vandkanten af Haderslev Dam

Da vi havde fået læsset alt udstyret og proviant af - var det blevet tid til det obligatoriske planlægningsmøde - her blev dagens program aftalt. Vi skænkede en enkelt portvin, og skålede på en produktiv dag - både med nye byggeprojekter og nye madopskrifter : "Byg & Tyg"

Imens Anders & Jesper , fik ryddet skovbunden for grene og andet stads - kastede Rasmus sig over dagens frokost - Godt krydret Vildmands Hokaido. En fantastisk velsmagende ret, der ligger en god bund (opskrift følger senere) 

Da frokosten i det fri, var blevet indtaget - var det igen tid til at hoppe i arbejds tøjet. Her blev 1. Etape af udekøkkenet færdigkonstrueret, nye bålpladser blev etableret, samt der blev gjort klar til den nye "hængelejr" med plads til 4 hængekøjer. 


Som et ekstra projekt til vores Vildmandskøkken - kastede vi os over at bygge vores egen ovn, med udgangspunkt i en gammel olietønde. Vi fandt nogle gode sten - planede jorden, smed tønden på, og beklædte den med ler/jord. Vi er ganske imponerede over resultatet - og effekten af ovnen , er ikke til at tage fejl af. 


Da mørket så småt begyndte at sænke sig, kastede kokken sig igen og en fantastisk ret. Denne gang stod den på Vildmands Ragout med dyreryg, bålbagt brød og Kartoffel Tippier (opskrift følger senere) 



Vi nød aftensolen gå ned, mens mørket sænkede sig over vores lejr, og effekten af lanterne begyndte at vise sig 

Velbespiste og en smule trætte efter dagens strabadser, nød vi bålets flammer, snakkede og lagde nye fremtidsplaner - inden det var tid til at hoppe til køjs.

Da solen atter stod op - ude over Haderslev Dam, var det på tide at få tændt op i bålet - så vi kunne lave en gang morgen mad, og en kop Vildmandskaffe. 
Morgenmaden bestod af "Tigerens Øje" (opskrift følger senere) - et perfekt måltid, med æg og bacon - til at starte dagen på. 

Alt i alt, en fantastisk weekend i naturen - og vi glæder os meget til at fremvise vores lejr for jer.

Har du/I lyst til at lege med Vildmænd.dk - så tøv ikke med at tage fat i os på info@vilmaend.dk

Vildmands Hilsener 
Anders, Rasmus & Jesper 

søndag den 20. september 2015

Vildmænd bader også!

Selvom vi er vildmænd - og godt kan lide at opholde os i naturen, så elsker vi altså også vand! Det afspejler sig både i form af vores UV-Jagt, når konerne smider os under bruseren når vi kommer hjem og vores interesse for fiskeri og kajak. Men vi elsker faktisk vand så meget - at vi nu har investeret i et Vildmandsbad 

Badet bliver varmet op med træ (selvfølgelig!) og der er plads til 8 personer i det. Det bedste af det hele, er faktisk - at vi gerne vil dele denne oplevelse med andre, og derfor både sælger og lejer vi vildmandsbade. De første udlejninger er foretaget - men fortvivl ej, du kan nå det endnu. Så påtænker du at overraske din bedre halvdel, mangler noget til polterabend eller festen, eller påtænker du bare ren afslapning - så kan du altså lejr vores Vildmandsbad. Badet bliver leveret på en trailer, så du skal bare fylde vand i og tænde op. 
Se mere om vores Vildmandsbad her http://vildmænd.dk/vildmandsbad-77/

fredag den 14. august 2015

Slip jakkesættene fri!

Selvom man til dagligt, sidder godt på sit kontor - så er det til tider rart, at komme lidt væk fra hverdagen. Det havde Haderslev Erhvervsråd fundet ud af, og de spurgte derfor om vi ikke kunne hjælpe dem lidt. I samarbejde med Snorkelsafari og Gammelbro Camping, blev de 7 kollegaer udfordret i vand og på land.
Efter at have leget i det Kreative Værksted, skulle deltagerne en tur i bølgen blå. 
Under kyndig vejledning af Lasse fra Snorkelsafari.dk - bliver deltagerne instrueret i livet som UV Jæger

Efter instrukser, var det tid til at hoppe i dragterne og komme i vandet 
For mange af deltagerne, var det første gang - men vejret var med dem, vandet var lækkert - og sikkerheden var i top. Vores egen Vildmand Anders - hjalp til, med at guide deltagerne til en god oplevelse.
Mens deltagerne boltrede sig i vandet, hyggede undertegnede sig med at holde øje, fra strandkanten og passe lejren
I dagens anledning havde vi sat vores store tipi op på stranden, og flyttet vores udekøkken med.
Efter at deltagerne igen - havde fået tørt tøj på, var det tid til at de skulle igang med at lave aftensmaden. Her blev de sat i gang med at lave menuen, bestående af okseflankssteak, Vildsvin stripolin og krondyr- hertil en god gang kartoffelmos,brød, kartoffelsalat og efterfølgende en dessert - bestående af butterdejs indpakket Mars, med is til.

Der var fuld gang i køkkenet, og alle hjalp til med at tilberede maden 

Da maden var klar, begyndte det dog at blæse op, men så var det jo heldigt vi havde taget tipi'en - så de kunne spise i læ
Vi siger stort TAK til Haderslev Erhvervsråd, for en hyggelig eftermiddag/aften.

Kunne I også tænke jer, at lave et lignende arrangement, enten som teambuilding, firmatur, familieudflugt, polterabend eller lign. - så kontakt os for en uforpligtende snak på info@vildmaend.dk

Vi ses i naturen! 

Vildmands Hilsener 
Jesper Vildmand

søndag den 9. august 2015

Vildmænd i vandkanten

Lørdag d. 8/8-15
Idag havde vi fornøjelsen af vores (snorkelsafari.dk & Vildmænd.dk) første fælles event, med udgangspunkt fra Gammelbro camping ved Årøsund.

Dagens mission, at give tre friske gutter en super oplevelse under vandet, krydret med lidt vildmands stemning på land.


Et hvert snorkelevent starter Altid med en grundig gennemgang af udstyr, sikkerhed, regler samt tips til at spotte fiskene. Alt dette sker i sikkerhed på land,  men de vigtigste ting kan ikke fortælles nok gange, så en sidste opdatering inden hovedet skal under vandet.


Mens Per, Brian og Thomas er i Lasse's (snorkelsafari.dk) kyndige hånd, hygger Vildmændene og lillehjælper på land, med bål kaffe og krabbefiskeri 



Det var en stor fornøjelse at iagtage de ivrige Uv jægere fra land.


Udover krabbefiskeriet fik vi også sat lidt mad over bålet, så de aktive Uv- Vildmænd kunne få lidt energi indenbords  når de kom tilbage til fastland. 
Natten forinden var vi selv på Uv jagt, med harpun og lygte, her fik Lasse blandt andet en fin havørred, som kom over bålets flammer/gløder og var en super snack, sammen med et par gode pølser.




Resultatet af dagens strabadser:
-alle mand kom sikkert igennem dagen
-alle mand fik set fisk 
-to mand fik skudt fisk
-guiden (Lasse) fik skudt 5-7 fisk
-mad over bål
-forhåbenligt er nye Vildmænd blevet født 




Stor tak for en hyggelig dag til de tre modige Vildmænd, Per, Brian og Thomas samt Snorkelsafari.dk

Og vores lille-hjælper, som iøvrigt blev lidt træt på hjemturen.


Med venlig hilsen

Dagens billeder


Facebook side


onsdag den 29. juli 2015

Vildmænd går "Kok Amok"


Onsdag d. 29/7
Idag har Vildmænd haft en mand i felten, Anders har været "gæste underviser" til madkurset "Kok Amok" hvor 22 børn i alderen 10-14 år, skal lave mad hverdag i én hel uge, og denne dag stod den på mad i det fri - mad over bål.


Deltagerne blev det op i fem hold, til hver sin opskrift og vores hold "bål holdet"

Os på bål holdet skulle have hugget brænde, tændt 3 bål og klargjort bålkøkkenet. Disse opgaver klarede ungerne til top karakter!! også selv bålene skulle tændes med tændstål.


Bål 1.


Bål 2.


Bål 3.

Mens bålene stille og roligt voksede sig store, brugte vi tiden på at sætte vores tipi telt op, hvilket viste sig at være en god beslutning, da der ikke gik 10 min. Fra teltet var rejst, til himmelen åbnede sig.



Mens regnen piskede ned, søgte de fleste af ungerne, tilflugt i teltet:-)


Sådan en byge kunne ikke afskrække disse seje unger, så snart regnen stilnede af, blev brændenælde suppen hængt over ilden.



VERDENS Bedste suppe!
Desværre måtte vi droppe kartoflerne i trylledej, da bygerne havde vasket det meste af dejen af, og sat bålet ud af spild. Så ungerne skulle igen igang med øksen, så vi kunne få nogle tynde pinde til optændingen.


Børnene havde selv samlet urterne til menuen, som også stod på skvadderkål frikadeller og pandebrød med brændenælder og selvfølgelig snobrød.




Vi tager simpelthen hatten af for alle 22 unger der deltog! Der var ingen brok over regnen, alle deltog aktivt og jeg tro ikke der én som ikke gad smage på maden.
Måske skyldtes det at der var en journalist og fotograf fra lokal avisen, det var hvertfald ikke til nogen skade;-) de gjorde sig rigtig til:-)



Desværre var der ikke meget mediedækning af Vildmænd, men det går nok denne gang, belønningen kom i form af 22 unger, som med garanti havde en god dag, sammen med Vildmænd.dk og diætist Malene Iskov med hjælpere.



Vildmænd og Emma siger tak for en forrygende dag med "Kok Amok"

Venlig hilsen
Anders & Emma 

PS. Husk vores nyhedsbrev, her vil vi gøre opmærksom på vores kommende events, hvor I også kan deltage.
http://bit.ly/1KueG0U